WeBible

1 - Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.

2 - Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

3 - Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?

4 - Slægt gaar, og Slægt kommer, men Jorden staar til evig Tid.

5 - Sol staar op, og Sol gaar ned og haster igen til sin Opgangs Sted.

6 - Vinden gaar mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.

7 - Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.

8 - Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.

9 - Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.

10 - Kommer der noget, om hvilket man siger: »Se, her er da noget nyt!« det har dog for længst været til i Tiderne forud for os.

11 - Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.

12 - Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.

13 - Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

14 - Jeg saa alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.

15 - Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.

16 - Jeg tænkte ved mig selv: »Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde.«

17 - Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Daarskab og Taabelighed; jeg skønnede, at ogsaa det er Jag efter Vind.

18 - Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.